Menu

Spar Nord Julecup 2016

image
Marc Agerbo Jakobsen
10. november 2016 kl. 21:12
Tirsdag den 27. december byder VHG Fodbold traditionen tro indenfor i Vester Hassing Hallen til Spar Nord Julecup.

Som altid giver dette stævne jer muligheden for at spille indendørs fodbold med familien eller vennerne, mens I forbrænder den gode julemad. Stævnet er for alle, så selvom man ikke har teknik som Messi eller Neymar, kan man sagtens være med. Det gælder bare om at få samlet et hold og finde en række som er passende.

Sammen med stævnesponsoren Spar Nord Vodskov og firmaerne i lokalområdet kan vi stævnet igennem uddele præmier til de bedste hold. Derudover har vi også spurtpræmier, som vil blive uddelt for gode og sjove indslag i løbet af kampene.

De forskellige rækker og priser er:
- Børne/familierækken: 300 kr. pr. hold
- For sjov-rækken: 300 kr. pr. hold
- Teenagerækken max. 19 år: 300 kr. pr. hold
- Virksomhedsrækken: 350 kr. pr. hold
- For alvor-rækken: 350 kr. pr. hold

Tilmeldingen foregår i år ved at skrive til denne mail fodbold@vhg.dk. Husk at skrive hvilken række I vil spille i, og hvad jeres hold hedder. Sidste chance for tilmelding er 17/12 kl. 12.00.

Tilmeld jer også gerne vores begivenhed for stævnet på Facebook.

Caféen er åben med morgenmad til de friske og en varm ret fra middag. Derudover vil der dagen igennem blive solgt pølser, sandwich, kaffe, kage og drikkevarer. Der er altså rig mulighed for at forsyne sig, hvad end man er spiller eller tilskuer.

Vi glæder os til at se jer!

Vester Hassing GF Sponsorer

Facebook

VHG