Menu

Standerhejsning forår 2017

image
Marc Agerbo Jakobsen
13. januar 2017 kl. 22:09
Vi er nu klar med information om forårets standerhejsninger

Vi er nu kommet godt ind i det nye år, hvilket betyder at forårssæsonen 2017 nærmer sig. For at markere det afholder vi standerhejsning for alle vores hold. Herunder kan I finde information om, hvornår de enkelte hold har standerhejsning.

 

- For Senior + U16 (2001) + U15 (2002) finder standerhejsningen sted lørdag den 4. februar kl. 11.00 på Gandrup Stadion. Efter en god omgang træning vil der traditionen tro blive serveret varm suppe.

- U10 (2007) til og med U14 (2003) har standerhejsning lørdag den 4. marts kl. 10.00 på Vester Hassing Stadion. Efter at have hilst på trænerne og spillet bold vil alle spillere få en sandwich og noget saftevand at styrke sig på.

- For U9 (2008) og nedefter er der standerhejsning lørdag den 25. marts kl. 10.00 på Vester Hassing Stadion. Ligesom de ældre ungdomshold, vil spillerne denne dag få en sandwich og saftevand efter overstået boldspil. OBS. Ny dato!

 

Har man aldrig spillet fodbold før, er det netop til vores standerhejsninger, man skal møde op. Her vil man kunne hilse på vores frivillige trænere samtidigt med, at man kan prøve det smukke spil fodbold kan være.

Har I spørgsmål kan de rettes til fodbold@vhg.dk eller til den enkelte træner. Kontaktoplysninger på vores trænere kan I finde på denne hjemmeside ved at finde det relevante hold under "Fodbold" og "Holdoversigt".

Vel mødt!

Vester Hassing GF Sponsorer

Facebook

VHG