Menu

VHG Julestævne 2019

image
12. december 2019 kl. 16:10
Fredag den 27. december byder VHG Fodbold traditionen tro indenfor i Vester Hassing Hallen til Julestævne.
Som altid giver dette stævne jer muligheden for at spille indendørs fodbold med familien eller vennerne, mens I forbrænder den gode julemad. Stævnet er for alle, så selvom man ikke har teknik som Messi eller Neymar, kan man sagtens være med. Det gælder bare om at få samlet et hold og finde en række som er passende.

I finder en beskrivelse af rækkerne på tilmeldingssiden.

 

Sammen med firmaerne i lokalområdet kan vi stævnet igennem uddele præmier til de bedste hold. Derudover har vi også spurtpræmier, som vil blive uddelt for gode og sjove indslag i løbet af kampene.

 

De forskellige rækker og priser er:
- Børne/familierækken: 300 kr. pr. hold
- For sjov-rækken: 300 kr. pr. hold
Show-rækken: 300 kr. pr. hold
- Virksomhedsrækken: 350 kr. pr. hold
- For alvor-rækken: 350 kr. pr. hold

Tilmeldingen foregår i år HER. Sidste chance for tilmelding er 17/12 kl. 12.00.

 

Caféen er åben under hele stævnet med salg af mad og drikke. Der er altså rig mulighed for at forsyne sig, hvad end man er spiller eller tilskuer.

 

Har man spørgsmål kan disse sendes pr. mail til fodbold@vhg.dk.

 

Vi glæder os til at se jer!