Menu

Generalforsamling i VHG Håndbold

image
Morten Kam Dahl Nielsen
02. februar 2017 kl. 11:47
Tirsdag d. 7/3 afholder VHG Håndbold generalforsamling

Tirsdag d. 7/3 kl. 19.00 afholder VHG Håndbold generalforsamling i hallens mødelokale, og alle spillere, trænere, forældre og andre med interesse for klubben er velkomne.

På mødet vil formanden afgive beretning og sidste års regnskab og det indeværende års budget vil blive gennemgået.

På generalforsamlingen skal der også vælges en bestyrelse. Alle med interesse for VHG Håndbold er velkomne til at stille op til bestyrelsesvalget. Arbejdet i bestyrelsen er spændende og alsidigt, og jo flere man er til at løfte opgaven, jo sjovere og lettere er det. Vi vil derfor gerne opfordre alle, der kunne have tid og lyst til at tage en tjans det kommende år til at stille op.

Udover posterne formand, næstformand, kasserer og sekretær, består bestyrelsen af en del forskellige udvalg:

Ungdomsudvalg – Primære kontakt til ungdomstrænere, ungdomsspillere og forældre. Står også for at arrangere diverse afslutninger og arrangementer i ungdomsafdelingen

Seniorudvalg – Primære kontakt til seniortrænere og seniorspillere

Webudvalg – Står for at opdatere og informere klubbens interessenter via vores hjemmeside og facebookside

Aktivitetsudvalg – Står for at arrangere opstarts- og afslutningsfester, sponsorcykelløb samt at finde frivillige til fastelavnsfesten, Limfjordsfest o.l.

Sponsorudvalg – Primære kontakt til vores sponsorer. Står for at finde nye samt at pleje nuværende sponsorer

Hvis man har spørgsmål til, hvad bestyrelsesarbejdet indebærer eller andre spørgsmål omkring det at sidde i bestyrelsen, er man mere end velkommen til at kontakte nogle af de nuværende bestyrelsesmedlemmer.

Husk også at der afholdes Hovedgeneralforsamling i VHG onsdag d. 22/3-17.

Klubben er selvfølgelig vært for en vand eller øl.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i VHG Håndbold