Menu

Standerhejsning U10 (2010) - U14 (2006)

image
11. februar 2020 kl. 20:18
Den 29. februar kl. 10.00 indleder ungdommen fodboldsæsonen

Som traditionen foreskriver indbyder VHG Fodbold sammen med samarbejdsklubberne til standerhejsning for ungdommen. Det sker lørdag den 29. februar kl. 10.00 ved flagstangen udenfor Vester Hassing Hallen. Denne standerhejsning er for følgende hold:

  • U10 piger og drenge
  • U11 piger
  • U12 piger og drenge
  • U13 drenge
  • U14 drenge

U11 drenge er ude til kampe denne dag.

Vi starter med at byde alle nye og gamle spillere velkomne, hvorefter flaget bliver hejst. Herefter vil der være en times aktivitet på banerne sammen med årgangen og trænerne på holdet.

Klubberne er efter træningen vært ved en pølse og et brød, som serveres i Hallens Café.

Har man aldrig spillet fodbold før, er det netop til vores standerhejsninger, man skal møde op. Her vil man kunne hilse på vores frivillige trænere samtidigt med, at man kan prøve det smukke spil fodbold kan være.

Har I spørgsmål kan de rettes til fodbold@vhg.dk eller til den enkelte træner. Kontaktoplysninger på vores trænere kan I finde på denne hjemmeside ved at finde det relevante hold under "Fodbold" og "Holdoversigt".

Vel mødt!

 

Obs. Standerhejsning for Børnebold (2017) - U8 (2012) afholdes søndag den 22. marts kl. 10.00.